Elon Musk, Sam Altman og andre investorer grundlagde OpenAI i 2015. Deres mål var at skabe kunstig intelligens, der kunne hjælpe menneskeheden. Men deres visioner blev hurtigt forskellige. Altman ønskede, at OpenAI skulle forblive en non-profit organisation, mens Musk blev bekymret over AI’s potentielle farer. Han bad politikerne om at styre AI og beskrev det som en“eksistentiel risiko“
Musks kritik af OpenAI
I 2018 forsøgte Musk at overtage kontrollen med OpenAI, men bestyrelsen afviste hans forslag. Som følge heraf besluttede han at forlade virksomheden og trække sin investering tilbage. Nogle historier hævder, at Musk blev fyret i stedet for at gå frivilligt.
Efter sin afgang fortsatte Musk med at kritisere OpenAI. Han hævdede, at selskabet var ved at blive hemmelighedsfuldt og fjerne sig fra sit grundlæggende mål. Han sagde til MIT Technology Review, at “OpenAI burde være mere åbent.” Hans frygt for AI-sikkerhed var fortsat stor, og han talte for regulering.
Fremkomsten af ChatGPT og sammenstødet med Twitter
Musk opkøbte Twitter i oktober 2022 og gennemførte betydelige ændringer, herunder fjernelse af indholdskontrol. Omkring samme tidspunkt introducerede OpenAI ChatGPT. Musk beskyldte OpenAI for at have opgivet sin open source-strategi og hævdede, at“OpenAI blev grundlagt som open source og non-profit.”“Ingen af delene er stadig sandt.” Altman forsvarede virksomhedens overgang til en“limited profit corporation” for at skaffe økonomi, samtidig med at den forblev tro mod sit mål.
Musks forsøg på at bremse AI-udvikling
I årenes løb har Musk taget flere skridt til at bremse udviklingen af kunstig intelligens med den begrundelse, at risiciene er større end fordelene. Hans bekymringer er ikke begrænset til OpenAI alene. Han har ofte slået til lyd for statslig indgriben for at regulere AI-forskningen. I 2023 vidnede han for Kongressen og opfordrede lovgiverne til at vedtage strenge sikkerhedsregler for AI. Han omtalte AI som “den farligste teknologi, der nogensinde er udviklet”
Det åbne brev om en AI-pause
Musk underskrev sammen med over 1.000 andre brancheeksperter, herunder Apple-medstifter Steve Wozniak og AI-forskere, et åbent brev i marts 2023, hvor de anmodede om en seks måneders pause i AI-udviklingen. Brevet advarede om“dybtgående risici for samfundet og menneskeheden” og understregede, at AI-laboratorier var i et“ukontrolleret kapløb” om at udvikle stadig mere kraftfulde systemer.
Brevet opfordrede regeringer og AI-virksomheder til at samarbejde for at sikre AI’s gode effekter og kontrollerbare trusler. OpenAI og andre store AI-virksomheder reagerede dog ikke på appellen. I stedet fortsatte AI-udviklingen i fuldt tempo med virksomheder som Google, Meta og OpenAI, der udgav mere kraftfulde modeller.
Musks retssag mod OpenAI
Musk var frustreret over den hurtige udvikling af AI og lagde sag an mod OpenAI i 2024. Han sagsøgte selskabet og hævdede, at det havde brudt sine grundlæggende værdier ved at blive en“closed-source, maximum-profit“-enhed kontrolleret af Microsoft. Selv om han til sidst droppede klagen, lancerede han en ny i august, hvor han beskyldte OpenAI for at have narret ham til at være medstifter af firmaet. Klagen hævdede, at OpenAI ikke længere var forpligtet til at udvikle AI for menneskehedens skyld, men snarere var motiveret af forretningsinteresser.
Lancering af xAI
På trods af sine advarsler om farerne ved AI lancerede Musk sit eget AI-firma, xAI, i 2023. Det fik mange til at sætte spørgsmålstegn ved hans sande motiver. Hvis AI var så farlig, hvorfor investerede han så milliarder i at opbygge sin konkurrent til OpenAI?
Musk begrundede sin beslutning med, at xAI ville fremme AI på en mere gennemsigtig og ansvarlig måde. Han hævdede, at OpenAI havde opgivet sin dedikation til open source AI, og at xAI ville genoprette disse idealer. Kritikere påpegede dog, at xAI er et selskab med gevinst for øje, og at det derfor ikke adskiller sig fra OpenAI med hensyn til kommercialisering.
Skepsis over for Musks intentioner
Musks tilbud om at købe OpenAI for 97,4 milliarder dollars er det højeste punkt i hans langvarige fejde med Altman. Hans erklærede mål er at genindsætte OpenAI i dets oprindelige mission om at udvikle AI for menneskeheden som en non-profit organisation. Men da Musk ejer xAI, en direkte konkurrent, er der mange, der sætter spørgsmålstegn ved hans egentlige mål.
Christie Pitts, en tech-investor, udtrykte tvivl over for BBC og sagde:“Jeg synes, det er rimeligt at være temmelig mistænksom over for dette i betragtning af, at han har en konkurrent …” som er organiseret som en profitvirksomhed.” Altman deler denne skepsis og siger til Axios, at Musk simpelthen er “en konkurrent, som ikke er i stand til at slå os på markedet“, og som nu forsøger at købe OpenAI i stedet.
OpenAI’s komplicerede struktur
I modsætning til Meta og Microsoft er OpenAI ikke børsnoteret. Det arbejder under en hybridstruktur, der kombinerer en non-profit-arm og et for-profit-selskab. Altman, non-profit-virksomhedens CEO, sidder i bestyrelsen, men ejer ingen aktier i OpenAI. Han mener, at overgangen fra OpenAI til et fuldt ud profitabelt firma vil øge finansieringen af AI-forskning. På den måde kan OpenAI sikre sig den store finansiering, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtig i AI-kapløbet.
Altman er dog ikke den eneste beslutningstager for OpenAI’s fremtid. Bestyrelsen vil i sidste ende afgøre, om de vil acceptere Musks tilbud, især hvis han hæver det. I øjeblikket er prisen på 97,4 milliarder dollars betydeligt lavere end OpenAI’s værdiansættelse på 157 milliarder dollars fra oktober 2024. Nylige investeringssamtaler tyder på, at OpenAI snart kan blive vurderet til 300 milliarder dollars, hvilket får Musks tilbud til at se svagt ud.
Trump-faktoren og Stargate-projektet
Situationen bliver værre med OpenAI’s næste satsning, Stargate-projektet. Virksomheden er gået sammen med Oracle, et japansk investeringsfirma og en statslig investeringsfond fra Emiraterne om at udvikle AI-infrastruktur til 500 milliarder dollars i USA. Præsident Donald Trump afslørede projektet i Det Hvide Hus og kaldte det“det største AI-infrastrukturprojekt i historien“
På trods af sine tætte forbindelser til Trump har Musk sat spørgsmålstegn ved Stargates berettigelse. Han siger, at initiativet“faktisk ikkehar de penge“, som det lover at investere, men han fremlægger ingen beviser for sin påstand. I betragtning af Musks egne AI-mål kan hans kritik skyldes konkurrence snarere end økonomiske bekymringer.
Kampen om rigdom og indflydelse
Musk, verdens rigeste mand, menes at være god for 392 milliarder dollars, og størstedelen af hans formue stammer fra Tesla og SpaceX. Altman, som har en nettoformue på 1,2 milliarder dollars, ejer derimod ingen aktier i OpenAI. Bloomberg hævder dog, at OpenAI har overvejet at give ham en andel på 7 %, som muligvis er 11 milliarder dollars værd.
Musks juridiske team hævder, at han er“den person, der er bedst placeret til at beskytte og udvikle OpenAI’s teknologi” De har endda udtrykt vilje til at overgå enhver fremtidig værdiansættelse. Hvis OpenAI’s bestyrelse støtter et salg, kan tilbuddet blive umuligt at afslå. Indtil videre er kampen stadig i gang. Med Musks enorme rigdom og magt på den ene side og Altmans strategiske partnerskaber på den anden er OpenAI’s fremtid usikker.
